tirsdag den 30. november 2010

Pakkekalender

I år er det min tur til at få pakkekalender af min mor – og jeg glæder mig som et meget lille barn! Jeg har to søskende og for nogle år siden indførte min mor at vi skal ha’ pakkekalender på skift - det har ingen af os klaget over.

Jeg har lavet pakkekalender til mine forældre i 29 år, dvs. det bli’r 30. gang i år. Jeg broderede et snelandskab i 1981, det sidste år jeg boede hjemme, af stof- og garnrester fra folkeskolen. Min mor og jeg elsker nemlig snelandskaber. Jeg satte min farmor til at dampe i Dalle Valle og købe små ringe (til gaverne) og ophæng, da jeg selvsagt ikke havde nogen penge. Det første år fik de et stykke Twist chokolade hver dag – til deling, og så en lille gave hver den 24. Det blev sidenhen til to stykker Twist og en gave hver dag, de skiftes så til at lukke gaverne op.

Jeg samler gaver hele året, dvs. jeg holder ”fri” i januar, men ellers når jeg støder på noget, så køber jeg det og lægger det i en kasse i kælderen. På den måde bli’r det hverken særligt dyrt eller besværligt. Hvad der er på? Tjah, alt fra krydderier, miniflasker shampoo og sæbe, til og fra kort, film, lys, servietter, gavebånd, tape – jeg går faktisk meget op i at det skal være ting der bli’r brugt, så de ikke ender med at drukne i nimsnams. Men lidt julepynt er der også altid på, min mor elsker nemlig glaspynt til træet, så det sætter jeg altid på.

Og jeg sørger også altid for at selve kalenderen er dekorativ i sig selv:


For 6-7 år siden syntes søn, som dengang var en lille dreng, at vi skulle købe en hundekalender til Luffe, deres gravhund. Ja, det findes faktisk, og også til katte. Hvis nogen tror hunde er dumme og ikke kan huske, så må de lige tro om igen, for det kunne Luffe. Luffes kalender blev smuglet hjem og gemt oppe på loftet til den første december, for selvom han til sidst var både døv og halvblind, så fejlede hans lugtesans ikke noget.

Den første december kom kalenderen så frem, og når mine forældre havde pakket deres gave op efter aftensmaden, så kunne det kun gå for langsomt med at få åbnet hans kalender! En hundekalender er ligesom en chokoladekalender, bare med små stykker hundegodter i. Den 24. er der så lidt ekstra godter i, og efter han havde spist dem, fik han kalenderen så han kunne splitte den ad og forvisse sig om at den var tom og så var der ikke mere ballade over den. Den 25. var alt i skønneste orden, han vidste godt at det var slut.

Men nu er Luffe her ikke mere, så i år skal jeg ikke købe hundekalender - det er jo helt trist.

fredag den 26. november 2010

Happy Birthday

I dag er det min fødselsdag, og jeg har meget passende fejret mig selv ved at investere i Lippmanns vildt flotte Happy Birthday neglelak:
Den har jeg flere gange spottet på NegleNymfernes blog, men den kan desværre ikke købes i Danmark, heldigvis er der flere flinke eBay sælgere som godt vil sende den til Danmark.

Her er den på:
Den er superflot ovenpå en hvid lak, for så kommer alle konfetti farverne virkelig til deres ret.

Og på søndag vil jeg tænde verdens flotteste (og dyreste!) adventskrans:

I får lige et nærbillede, for den er simpelthen så fantastisk smuk:
At den er lavet af tørre ting og holder de næste 20 år retfærdiggør investeringen.

Håber I alle får en go' weekend hyggelig adventssøndag. :)

torsdag den 18. november 2010

Tarot

To skønne kollega-veninder og jeg holdt tarot-hygge-aften for “lidt siden”. Og udover at vi i den grad fik snakket igennem og grint rigtig meget, så kom der også tarotkort på bordet. Jeg havde taget hele min samling med af kort og bøger, og fortalte dem lidt generelt om tarot. Ikke at jeg er ekspert, det overlader jeg til Rasmine – det var faktisk hende der fik mig i gang. En dag, for en del år siden hvor vi var sammen, faldt Arthur legende kortene nemlig bogstaveligt talt ud af hendes taske, og jeg blev nysgerrig og måtte kigge nærmere på dem. Jeg har altid været vild med Kong Arthur legenden og jeg syntes at kortene var smukke. Når så man ligefrem kan kombinere Kong Arthur og tarot, så blev det da først spændende. Det endte med at Rasmine forærede mig sit sæt og jeg gik stædigt i gang med at oversætte og skrive en forbandet masse noter til kortenes betydning. Det tog flere år! Jeg er ikke typen der gør noget halvt, nogen gange ville jeg næsten ønske at jeg kunne gå lidt lettere hen over tingene. Jeg er f.eks. også i gang med at oversætte dette sjove sæt, som jeg tidligere har nævnt, men det er nu meget nemt.
Men hvad er det med det der tarot? Ja, nu er jeg jo som nævnt ikke ekspert, men jeg kan generelt sige følgende: Man kan åbenbart kun spore tarotkort ca. 600 år tilbage, jeg tror at de er meget ældre end som så. Det var selvfølgelig sigøjnerne som brugte dem. Tarotkortene består af den store Arcana (den store hemmelighed, også kaldet trumf-kortene) og den lille Arcana (den lille hemmelighed, også kaldet hofkortene). Tarot siges at være ”sjælens spejl”, det vil sige at det du spørger om, ved du i virkeligheden godt selv, men det kan jo være meget rart at få det at vide, sådan liggende lige foran næsen på én. Man kan ikke spørge om ja/nej spørgsmål, da kortene ikke kan svare ja/nej, det kan et pendul til gengæld.

Jeg tror ikke rigtig på det selv, jeg synes bare det er sjovt og interessant, og jeg siger altid til dem jeg spår at ”det er kun pap”, og siger at de endelig ikke må tro så meget på det at de laver om på deres liv eller indretter sig efter det. Underligt nok har jeg næsten hver gang 100% ret. Man har også tavshedspligt overfor dem man spår - det der bli’r spurgt om, må under ingen omstændigheder komme videre! Man må heller ikke spå andre uden at de ved det, det er at snage – og det gør man IKKE. Jeg kan ikke lægge kort på mig selv, det passer slet ikke, så det er jeg holdt op med.

Man kan få en milliard forskellige kortsæt og til alverdens priser. Det Ukendtes Boghandel er et meget godt sted at starte, hvis man gerne vil se dem i virkeligheden. Ellers findes der en milliard på nettet og sørme også gratis sæt, hvis man er til gør-det-selv-løsningen. Man skal vælge et sæt som appellerer visuelt, da der er lige så meget tydning i selve motivet, som i den generelle betydning. De mest kendte tarotkort er nok Rider Waite, som jeg synes er både grimme og kedelige, men jeg har alligevel et lille rejsesæt, da det tit er det sæt der refereres til i bøgerne.
Man kan også købe tonsvis af forskellige bøger. Er man til engelske bøger kan man købe dem billigt og brugt på Amazon, men der findes efterhånden også mange gode danske bøger. Jeg vil ikke anbefale nogen, men spørg i butikken eller bladr rundt i bogen og læs lidt her og der og se om det tiltaler dig.

Der findes masser af gratis online kurser på nettet og man kan også trække et kort dagligt på nettet. Det kan være en meget god øvelse – som jeg selv burde gøre noget oftere.

Der findes et utal af forskellige lægninger, hvor det Keltiske Kors nok er det mest kendte. Jeg kan godt lide Fortid-Nutid-Fremtid, som er tre hurtige og nemme kort at åbne ballet med. Ellers spår jeg mest i tid, dvs. spørgeren vælger f.eks. halve år, kvartaler eller måneder alt efter spørgsmålets karakter. Men aldrig udover to år, som jeg har lært er det længste kortene kan vise korrekt.

Og til sidst – Døden betyder ikke nødvendigvis (faktisk aldrig!) – døden! Det er jeg tit nødt til at indlede med at fortælle, da mange i film har set heltinden trække kortet med manden med leen og så er det gået hende så grueligt galt lige derefter. Døden betyder som regel at noget ender, og dermed noget nyt begynder – og det kan jo tit være utroligt positivt. Derfor kan jeg også så godt li’ Døden i Arthur kortene, for det er der ikke så meget uhygge over:
Det er Gwyn Ab Nudd som en gang årligt samler alle de døde sjæle og tager dem med til dødsriget, og det er da en fin løsning. Man blev vist som levende rådet til at blive indendørs den dag.

Så synes du også tarot er interessant, men har været lidt bange for at det var noget hokus-pokus, kan jeg kun råde dig til at gå i gang. Det er både sjovt og hyggeligt.

lørdag den 13. november 2010

Mine favoritter er ude!

Og jeg stemte på dem, så det er ikke min skyld.
Hvem skal jeg nu holde med?

tirsdag den 9. november 2010

Mere bestikkelse

Kan I huske da jeg bestak søn til ikke at få lavet huller i ørerne?

Nå, her har I fortsættelsen:

Søn: "Mor, må jeg få en tatovering?"
Mor: "Gu' må du da ej!"
Søn: "Må jeg så få et par sko!?"

Ja, han mangler sgu ikke humor den unge mand. Jeg må indrømme at jeg havde lidt svært ved at holde masken. Heldigvis var det kun for sjov, tatoveringer er ikke kommet på tale endnu og hvis de gør, må jeg jo hoste op med noget seriøs bestikkelse.

søndag den 7. november 2010

Selvmedlidenhed

Er det en af de syv dødssynder?

1. Hovmod
2. Griskhed
3. Nydelsessyge
4. Misundelse
5. Frådseri
6. Vrede
7. Ladhed

Næh, det er det ikke, men det burde det måske være. I forgårs havde jeg et akut anfald af selvmedlidenhed, og i går brugte jeg dagen på at være flov over mig selv.

Jeg har det stadig ikke specielt godt, og jeg har det virkelig skidt med at være et udueligt skvat, som hverken orker eller kan noget som helst. Jeg duer ikke til at være inaktiv. Ifølge de papirer jeg fik fra hospitalet skulle jeg nu her, 3 uger efter min operation, både kunne dyrke sex og hård motion. Joh-tak, jeg kan gå en forsigtig tur på ca. en kilometer, og så må jeg hjem i sofaen. Jeg orker ikke rigtig at læse og se film, og jeg har ikke lyst til at strikke, så nogen dage ligger jeg bare og glor ud af vinduet. ÆV!

I fredags tog søde ægtemand og jeg i Ikea, bare for at der skulle ske et eller andet, men jeg syntes alle lugtede derovre – af stærk parfume, røg og prut. Kvalmen ligger og lurer øverst i halsen hele tiden. Jeg håber dælme jeg taber mig af ikke at spise særligt meget, for så er der da en positiv bivirkning.

Jeg vil bare gerne snart ha' det bedre - må jeg be' om mit liv tilbage, tak!

Er det for meget forlangt?

onsdag den 3. november 2010

Flip

Jeg er en feminin kvinde, som er i rigtig go' kontakt med mine maskuline sider. Jeg er vild med både biler, motorcykler og ... gadgets. I sidste uge, hvor jeg stadig lå på sofaen og havde det temmelig sløjt, kom min go'e ven, Jesper, forbi og meldte mig ind i samme klub som Mick Jagger og Oprah Winfrey ved at forære mig dette supersmarte lille videokamera:
Det fylder ca. det samme som en mobiltelefon og er så supernemt at bruge at selv ens bedstemor kan finde ud af det. Det optager i HD-format, det ser smart ud og er så lille at det skal bo' i min taske. Jeg er meget begejstret.

Prøvefilm!?! Rooolig nu, jeg skal nok se at få lavet en lille film til jer. :)
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...